f2klcyrbtnlyabfxyvce

Audi præsenterer “Urban Agenda”: Mindre kø og mere livskvalitet i byen

Audis topchef Rupert Stadler præsenterede mandag den 10. november 2014 hjørnestenene i sin “Urban Agenda” i forbindelse med uddelingen af Audi Urban Future Award 2014 i Berlin: “Hvis det lykkes os at afkode mobilitetens DNA, så bliver byen forudsigelig”. Så vil det kunne lykkes at undgå kø og øge livskvaliteten. Digitaliseringen sammenfører bil og by på en ny måde, og derfor vil Audi forbedre informationsflowet mellem bilernes og byernes infrastruktur ved hjælp af nye teknologier.

“Bilen skal igen være et attraktivt objekt for fremskridtet”, udtalte Stadler. “Til det formål skal vi rive murene mellem infrastrukturen, den offentlige og individuelle transport ned. Eksempelvis vil lyskurve og biler fremover kunne kommunikere med hinanden – hver tredje lyskurv i Berlin er allerede kompatibel med vores nye teknologi.”

Allerede i dag lever over halvdelen af menneskerne i byer, og i 2050 vil det være ca. 70 %. Der forventes ikke nogen tilbagegang for den individuelle transport i byerne – indregistreringstallene i verdens vækstregioner stiger konstant. Audi tilstræber løsninger, hvor den individuelle transport yder et positivt bidrag i et samlet system af forskellige mobilitetsformer. I forbindelse med sin “Urban Agenda” forfølger koncernen en målsætning om at reducere den individuelle transports pladsbehov i byerne ved hjælp af opkoblede automobile teknologier. Samtidig skal tidsbesparelsen og oplevelseskvaliteten øges.

Nye teknologier som parkeringshuspiloten fra Audi er klar til at komme på markedet og skaber nye rum til byplanlægningen. Parkeringsarealet formindskes med 2 kvadratmeter pr. bil, når bilerne selv kan parkere. Det betyder, at der kan være plads til 2,5 gange så mange biler på samme areal i et parkeringshus. Assistentsystemer, der optimerer trafikflowet, giver tidsbesparelse og oplevelseskvalitet. Føreren skal sjældnere bremse hårdt op, får hjælp i forbindelse med vognbaneskift og kender den perfekte hastighed til en “grøn bølge”. Tjenesten lyskrydsinfo online kobler bilen op med den centrale trafikstyringscomputer, som styrer lyskrydsene i byen. Det reducerer CO2-emissionen med op til 15 procent. På den måde kan Car-to-X- og Car-to-Car-kommunikation udnytte vejnettet bedre.

Det centrale element i “Urban Agenda” fra Audi er udviklingspartnerskaber, som målrettet lancerer urbane systemløsninger i byerne. “Vi bærer ansvaret for de problemer, som bilerne i dag forårsager i megabyerne, og med vores teknologier vil vi deltage aktivt i løsningen af disse problemer. Hertil har vi brug for et samarbejde mellem kommuner, projektudviklere og branchen”, udtalte Stadler.

I 2010 opstod Audi Urban Future Initiative, som fremmer den internationale dialog med byplanlæggere, arkitekter og mobilitetseksperter. Inden for rammerne af Audi Urban Future Award 2014 har fire interdisciplinære teams fra Berlin, Boston, Mexico City og Seoul nu udviklet nye mobilitetsidéer under mottoet “Auto findet Stadt”. Byplanlæggere, arkitekter, dataeksperter og designere præsenterede i Berlin deres løsninger til aktuelle byplanlægningsmæssige projekter for offentligheden. Med sin “Urban Agenda” bygger Audi direkte videre på iagttagelserne fra årets konkurrence. Der er planer om “Urban Future Partnerships (UFP)” med storbyer og kommuner over hele verden. På baggrund af konkrete bygge- og trafikprojekter fremmer Audi opkoblingen af automobile teknologier med udviklingspartnere fra byer og ejendomsbranchen. “Vores ambitioner slutter ikke ved bilen, men medtager også alle omgivelserne. Urbane løsninger bliver til en afgørende økonomisk faktor for os. Når Vorsprung durch Technik fører til en bedre urban oplevelse for vores kunder, har vi nået vores mål om en på alle måder bæredygtig succes”, sagde Stadler.

Audi Urban Future Award 2014 og dermed prisen på 100.000 €, der er verdens største præmieværdi for innovative mobilitetsløsninger, gik til Mexico City. Teamet imponerede den internationale jury med sit “styresystem til mobilitet i byer”, hvor grundidéen er en data-platform, hvormed byer kan designe deres transportplanlægning efter behov, og chauffører fleksibelt kan tilpasse deres adfærd til den nyeste situation. 

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk