tga9pddn7d10fxvtta3x

Audi præsenterer nuværende og fremtidige teknologier på CES 2015 i Las Vegas

Las Vegas, januar 2015 – “Next chapter” er overskriften for Audi’s tilstedeværelse på Consumer Electronics Show (CES), der i disse dage afholdes i Las Vegas. På denne internationale elektronikmesse, der er den vigtigste, præsenterer Audi eksisterende teknologier og fremtidens projekter.

En firekernet processor, som bearbejder otte milliarder regneoperationer pr. sekund. En virtuel omdrejningstæller med en viser, der opdateres 60 gange i sekundet, så den kan bevæge sig 100 % flydende. 3D-lyd som i en koncertsal og fra alle retninger, en Audi tablet som multimediecentral og nem trådløs kommunikation mellem førerens og passagerernes egne mobile apparater og bilen viser, hvor alsidig den automobile fremtid ser ud hos Audi. Der spares heller ikke på komforten – automatisk parkering og den innovative Audi wireless charging (AWC)-teknologi baner vejen for den elektriske mobilitet. Laserforlygter, som lyser flere hundrede meter, og en bil, der kører med 240 km/t på Hockenheim banen uden fører – Audi er en førende drivkraft på alle tekniske områder inden for elektroniske og elektriske systemer. På CES i Las Vegas, den vigtigste elektronikmesse i verden, fremviser Audi en perlerække af nye teknologier.

Allerede i dag er bilen for mange kunder meget mere end et transportmiddel – den er et “mobile device”. Audi arbejder på højtryk med opkobling af bilerne både internt og eksternt. På CES præsenterer koncernen en lang række innovationer inden for de tekniske områder betjening og visning, infotainment, connectivity og lysteknologi, inden for førerassistentsystemer og selvkørende biler.

Der kommer også nye løsninger til Audi connect – den store portefølje af opkoblede applikationer. I den nye Audi Q7 kan føreren via sin smartphone koble sig op med softwareuniverset fra Apple Car Play og Android Auto samt opdatere sit navigationskort online. I Audi TT (som standard) og i Audi Q7 (som ekstraudstyr) foregår alle visninger i Audi virtual cockpit – det digitale kombiinstrument fascinerer med avancerede 3D-grafikker og -animationer samt med mange individualiseringsmuligheder.I den nye Audi Q7 åbner Audi næste kapitel inden for førerassistentsystemer. Løsninger som den forudseende effektivitetsassistent og adaptive cruise control inklusive køassistent viser allerede nu retningen for fremtidens teknologi til selvkørende biler. Hvor følelsesbetonet den kan være, viste Audi for nylig på Hockenheimring, hvor den førerløse Audi RS 7 kørte på Grand Prix-strækningen med tophastigheder på op til 240 km/t – som den mest sportslige selvkørende bil i verden.

I forbindelse med CES 2015 kørte en førerløs Audi A7 fra Stanford i Silicon Valley til Las Vegas. De sensordata, som bilens førerassistentstyreenhed (zFAS) registrerer under kørslen, kan sendes online til clouden, hvor de kan bearbejdes, og sendes tilbage til bilen igen. På den måde udvider bilen hele tiden sin viden og sine evner – den bliver til en intelligent og lærende bil.

Audi har været førende indenfor lysteknologi i biler i årevis. Banebrydende nyskabelser er allerede til rådighed i flere nuværende modellinjer og omfatter matrix LED forlygter til intelligent og fleksibel belysning af vejbanen samt dynamisk blinklys. En anden lysteknologi, som Audi var de første til at præsentere, er det laser fjernlys, der er tilgængeligt i Audis R8 LMX edition model. På CES vil Audi introducere Audi Matrix laserteknologi som næste skridt, et laserlys der leverer høj opløsning og fintunet belysning af vejbanen forude. En anden nyskabelse er construction area lighting, hvor to markante lysstriber på vejen visualiserer bilens bredde.

Audi afrunder sin tilstedeværelse i Las Vegas med fire spektakulære biler. Det er seriemodellerne TT Roadster, RS 7 Sportback og R8 LMX samt konceptbilen Audi prologue piloted driving, som er konstrueret specielt til CES.

Læs mere på Audi MediaServices eller kontakt PR-chef Britt Stellinger.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk