qzpglqz5j9lvqtiy8p3y

Audi præsenterer 7 verdenspræmierer på Geneve Motor Show

Fra 5.-15. marts 2015 præsenterer Audi syv nye modeller på den internationale bilmesse i Geneve. På den indledende pressekonference bidrog Tom Kristensen til præsentationen af den nye Audi R8, der tæller 4 modeller, og derudover præsenterede Audi den nye konceptbil Audi prologue Avant, en Q7 e-tron quattro som den første plug-in hybrid i Q model serien, samt en ny RS 3 Sportback som den kraftigste nogensinde.

I Geneve præsenterer Audi anden generation af high-performance sportsvognen Audi R8. V10 motoren og det nyudviklede quattro firehjulstræk sikrer sportslig driving performance – især med topmodellen R8 V10 plus med 610 hk, der går fra 0 til100 km/t på kun 3,2 sek., og hvor tophastigheden er svimlende 330 km/t.

Anden generation af Audi R8 danner baggrund for flere modeller. Den seneste evolutionære udgave af den elektrisk drevne R8 e-tron superbil opnår en ydeevne på 340 kW og et drejningsmoment på 920 Nm, hvilket får spurten fra 0 til 100 km/t overstået på kun 3,9 sekunder. Takket være nye battericeller er rækkevidden mere end fordoblet i forhold til den første version af den eldrevne superbil og er nu mere end 450 km.

Den nye Audi R8 LMS racerbil er udviklet på grundlag af de nye GT3 regler, der træder i kraft fra 2016. Omkring 50 procent af dens komponenter er de samme som den serieproducerede bil, hvilket er en usædvanlig høj andel og netop viser det meget tætte link mellem Audi R8 racerbil og gadebil.

Med præsentationen af Q7 e-tron quattro introducerer Audi sin anden plug-in hybrid. Den store SUV er verdens første plug-in hybrid med en seks-cylindret dieselmotor og permanent firehjulstræk. Den store SUV har en rækkevidde på op til 56 kilometer på ren el, mens den i kombination med dieselmotoren har en rækkevidde på 1.410 km. Ifølge ECE standarden for plug-in hybridbiler kører Audi Q7 e-tron quattro hele 58,8 km/l – med en CO2-emission på mindre end 50 gram pr kilometer, hvilket er best-in-class i segmentet.

Den nye RS 3 Sportback – verdens mest kraftfulde bil i premium kompakt klassen – disker op med 367 hk. Den fem-cylindrede 2.5 TFSI motor accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 4,3 sekunder og fortsætter op til en valgfri tophastighed på 280 km/t. En hæs og brølende lyd, der minder om den allerførste quattro, medrivende omdrejningsvillighed og muskuløs kraft – de femcylindrede motorer fra Audi er legendariske. En syv-trins S tronic, der skifter endnu hurtigere end i den tidligere model, dirigerer kraften i 2.5 TFSI motoren videre til quattro systemet, og den nye RS 3 er i det hele taget sat op til ultimativ køreglæde.

Audi prologue Avant – den nye fortolkning af Audis Avant filosofi og en videreudvikling af Audi prologue coupé-versionen, der blev præsenteret på LA Motor Show i efteråret 2014 – kombinerer dynamik, form og funktion i en perfekt syntese. Med en længde på 5,11 meter og en bredde på 1,97 meter positionerer den fem-dørs stationcar model med det banebrydende design koncept sig i luksusklassen. Samtidig tilbyder Audi prologue Avant umiskendeligt sportslighed og variabilitet. Der er stor fokus på design og teknologi, og det skal være en oplevelse både ude og inde. Således kan føreren og op til tre passagerer nyde det luksuriøse interiør og er digitalt forbundet takket være en state-of-the-art infotainment arkitektur og connect teknologi.

Audi prolog Avant er udstyret med plug-in hybrid systemet fra Audi Q7 e-tron quattro men med endnu højere ydelse i konceptbilen. 335 kW /455 hk system effekt fra den elektriske motor og 3,0 TDI motoren tilsammen gør bilen i stand til at sprinte fra 0 til 100 km/t på bare 5,1 sekunder.

Yderligere information om de biler, Audi præsenterer på Geneve Motor Show, kan findes i de linkede pressemeddelelser, på Audi MediaServices og i det digitale pressekit.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk