lnlrbzhkwq1f0z0ufpyc

Audi på Detroit Auto Show 2016: Sportslig, effektiv og connected

  • Verdenspremiere i Detroit: Audi A4 allroad quattro og Audi h-tron quattro concept
  • Nyt betjeningskoncept: touchscreens med aktivt feedback
  • Alle billeder og alt indhold kan hentes online på www.audi-mediacenter.com/en/naias-2016

Audi har på den internationale bilmesse i Detroit verdenspremiere på Audi A4 allroad quattro og den tekniske konceptbil Audi h-tron quattro concept. Mærket med de fire ringe fokuserer med disse to på innovationsområderne Audi quattro og opkoblingsmuligheder samt på brændselscelleteknologien, men også områder som selvkørende biler, digitalisering, connectivity, elektrisk mobilitet og nye betjeningskoncepter er vigtige fokusområder for Audi på messen.

Audi A4 allroad quattro

Den nye Audi A4 allroad quattro præsenteres i Detroit med et skærpet design – med en markant front og typisk “allroad”-look. Dens standardmonterede quattro-drivlinje og frihøjden, som er øget med 34 mm, gør den til den perfekte bil i alle situationer – også uden for de asfalterede veje. De tilgængelige motorer er kraftfulde og samtidig effektive: De yder op til 272 hk.

Eksklusivt ekstraudstyr som Audi virtual cockpit og MMI Navigation plus med det nye MMI-betjeningskoncept understreger komfortambitionerne i den nye Audi A4 allroad quattro. De mangfoldige tjenester fra Audi connect giver føreren og passagererne adgang til internettet via den hurtige LTE-standard. Udbuddet af førerassistentsystemer er også omfattende. Af særlige højdepunkter kan nævnes den forudseende effektivitetsassistent, adaptive cruise control Stop&Go inklusive køassistent og anhængerassistenten, som gør det lettere at manøvrere med en anhænger.

Audi h-tron quattro concept

Stor rækkevidde, hurtig optankning og sportslige præstationer: Den tekniske konceptbil Audi h-tron quattro concept viser det store potentiale ved brændselscelleteknologien. Bilen, som Audi præsenterer for første gang, kører rent elektrisk – med brint som energikilde. Den kombinerer en brændselscelle med en effekt på op til 110 kW og med den nyeste teknik med et batteri, som kortvarigt giver mulighed for op til 100 kW ekstra fremdrift.

To elmotorer på for- og bagakslen fremviser næste trin i udviklingen af quattro-drivlinjen – den elektrificerede quattro. Elmotoren på forakslen yder 122 hk, mens den på bagakslen yder 190 hk. Den sportslige SUV accelererer fra 0 til 100 km/t på mindre end 7 sek. Dens brinttanke kan fyldes op på ca. 4 min. på en sikker og komfortabel måde, og rækkevidden udgør op til 600 km.

Selvkørende biler og parkering

Audi h-tron quattro concept giver også et indblik i teknologien til selvkørende biler og selvkørende parkering, som vil gå i serieproduktion i 2017 med næste generation af luksuslimousinen Audi A8. Det centrale element i forbindelse med selvkørende biler hos Audi er den centrale førerassistentstyreenhed (zFAS). Her beregnes i realtime et billede af bilens omgivelser, og informationerne stilles til rådighed for assistentsystemerne og systemerne til bilens selvkørende funktioner, herunder parkering. Sidstnævnte kan overtage kørslen ved parkeringsmanøvrer eller ved køkørsel på motorveje med op til 60 km/t.

Fokus på elektrificering

Rupert Stadler understregede på pressekonferencen Audis engagement inden for elektrisk mobilitet og fortalte endvidere, at Audi inden for de næste 3 år vil lancere yderligere 3 plugin-hybridbiler – A6, A7 og Q8 e-tron, samt at mærket i 2018 vil lancere Audis første rent elektriske SUV.

Betjenings- og visningskoncepter

Audi supplerer sine betjenings- og visningskoncepter med endnu større displays og en ny form for “joy of use”. En interaktiv interiørmodel gør det muligt at opleve et koncept på messen i Detroit, der gør brug af skærme med touch-betjening. Efter hvert betjeningstrin giver systemet en mærkbar aktiv tilbagemelding. Det gør touch-betjeningen anvendelig i biler på en sikker og komfortabel måde.

Se mere om Audi fra Detroit Auto Show på:

Pressekonference: https://audimedia.tv/en/vid/naias-2016-the-audi-press-conference-in-full
Billeder: https://www.audi-mediacenter.com/en/presskits/naias-2016-5194
Video af Audi h-tron quattro concept: https://audimedia.tv/en/vid/h-tron-the-quattro-drive-of-tomorrow
Video af Audi A4 allroad quattro: https://audimedia.tv/en/vid/a4-allroad-quattro-trailer
Facebook:http://bit.ly/AudiLivestreams

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk