ipv9opjwxhrdpptsffyc

Audi har succes!

På det årlige pressemøde i Ingolstadt fremlagde AUDI AG sine nøgletal for regnskabsåret 2014 og en prognose for 2015. Audi topchef Rupert Stadler udtalte: “Vi leverede mere i 2014 end lovet. Efter en meget positiv start på dette år, sigter vi mod at opnå en ny rekord for salg af enheder i 2015.” I år vil Audi påbegynde den næste fase af sit modelinitiativ med den nye Audi Q7, den nye Audi R8 og den nye Audi A4 familie.

Audi leverede en overbevisende præstation i 2014 og øgede sit salg i alle regioner. Mærket med de fire ringe satte nye rekorder for salg af enheder i 50 lande og solgte på verdensplan 1.741.129 biler svarende til en stigning på 10,5 %.

Omsætningen steg til knap 54 mia. € (401 mia. kr.), hvilket er en vækst på 7,8 % i forhold til året før. Samtidig steg salgsomkostningerne kun med 5,5 % til ca. 5 mia. € (37 mia. kr.), selv om Audi har leveret væsentligt flere biler og forskellige modeller til sine kunder. Audi har derved formået både at sælge flere biler og effektivisere produktionen, så forretningen samlet set er optimeret.

Virksomheden investerede ca. € 4,5 mia. (34 mia. kr.) i 2014, hvilket næsten er 25 % mere end i 2013, og frem mod 2019 har Audi planer om at investere i alt 24 mia. € (179 mia. kr.) med fokus på tekniske innovationer og nye modeller. Det betyder en udvidelse af produktsortimentet fra de nuværende 52 til 60 modeller. På pressekonferencen forklarede Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, Audis øverste chef for den tekniske udvikling: “De nye modeller Audi Q7, Audi R8 og Audi A4 er højdepunkterne i vores modelinitiativ i 2015.” Audi vil fortsætte med at begejstre sine kunder over hele verden med banebrydende teknologier og progressive biler.

I begyndelsen af 2015 præsenterede Audi den nye Audi Q7 i Detroit – op til 325 kg lettere end sin forgænger og 26 % mere effektiv – og den nye Audi Q7 e-tron quattro debuterede på Geneve Motor Show i starten af marts. Det er den første plug-in hybrid med dieselmotor og quattro. I de kommende år vil Audi systematisk elektrificere drivlinjerne i modelporteføljen.

Audi har fortsat fokus på udviklingen inden for selvkørende biler, og der testes konstant. I oktober 2014 kørte en førerløs Audi RS 7 Sportback en omgang på Hockenheim banen med op til 240 km/t, og i januar i år blev en selvkørende Audi A7 langturstestet over 900 km på offentlig vej mellem Silicon Valley og Las Vegas med journalister som passagerer. Teknologien imponerede ved den naturlige køreoplevelse og den harmoniske funktion i forskellige hverdagssituationer, og Audi demonstrerede derved igen, at den førerløse teknologi er klar til serieproduktion.

Innovationer er baseret på progressive medarbejdere, og Audi styrkede derfor i 2014 yderligere deres teams af eksperter inden for letvægtskonstruktion, connectivity og elektrisk mobilitet. Alene i Tyskland ansatte virksomheden 4.500 nye medarbejdere, så der nu på verdensplan er flere end 80.000 mennesker, der arbejder for Audi. Denne øgede rekruttering vil fortsætte i 2015, hvor Audi planlægger, at mere end 6.000 nye medarbejdere fremover også vil arbejde for mærkets “Vorsprung durch Technik”.

Audi planlægger at fortsætte sin vækst i indeværende år og at levere flere biler end i 2014. En udfordrende faktor i denne forbindelse er voksende udgifterne til innovative teknologier og ny produktionskapacitet. En anden faktor er en betydelig stigning i konkurrenceintensiteten på centrale markeder og det teknologiske skift inden for bilindustrien til alternative drivlinjer, især med henblik på at opfylde de stadig strengere CO2 regler på verdensplan.

For at understøtte kvaliteten af sin vækststrategi har Audi i mange år øget effektivitet og optimeret sine omkostninger med et fitness-program. Dette skal bl.a. være med til at sikre Audis fortsatte succes over for sine premium konkurrenter.

Også i Danmark er Audi en succes med 6.761 solgte biler i 2014, hvilket er ny rekord for Audi og en fastholdelse af positionen som det førende premium bilmærke i Danmark. Det nye år er samtidig startet godt ud, og her glæder Audi sig til at præsentere danskerne for årets lanceringer – Q7, R8 og A4 – der vil bidrage til, at man også i Danmark fortsat kan sætte lighedstegn mellem Audi og succes.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk