cvui6l5bc7frzxse3tu5

Audi e-tron Charging Service er mobilitet uden grænser

Audi e-tron markerer indgangen til en ny æra for Audi, hvor mærket transformeres fra klassisk bilproducent til leverandør af premium mobilitetssystemer. Audi e-tron Charging Service fuldender udbuddet af opladningsmuligheder og give adgang til den offentlige ladeinfrastruktur i Europa. Audis løsning kan bruges til ubegrænset, problemfri elektrisk mobilitet med over 72.000 ladestationer i 16 EU-lande. I løsningen er samtidig integreret Ionity’s ladestandere til lynopladning, hvor Audi e-tron bliver den første serieproducerede bil, der lader med op til 150 kW.

Med Audi e-tron skal man ikke længere bekymre sig om bilens rækkevidde. En vigtig faktor, kombineret med at give Audi e-tron en tilstrækkelig rækkevidde til daglig kørsel, er et bredt udvalg af muligheder for opladning, hvad enten det er hjemme eller ved ladestandere. Hvis man lader sin e-tron op om natten og tager afsted næste morgen med et fuldt opladet batteri, behøver man ikke at bekymre sig om at skulle stoppe ved en ladestation i løbet af en normal arbejdsdag. Intervallet på mere end 400 kilometer i den realistiske WLTP-cyklus muliggør elektrisk kørsel uden kompromis. For længere afstande tilbyder Audi en smart løsning i form af e-tron Charging Service, der gør opladningsprocessen hurtig og enkel.

“e-tron Charging Service bygger tillid til vores elektriske initiativ. Audi e-tron Sportback følger efter Audi e-tron i 2019, og efterfølges i 2020 af Audi e-tron GT fra Audi Sport. Vi har allerede de rigtige svar på mange af spørgsmålene og bekymringerne vedrørende opladning,” udtaler Peter Mertens, øverst ansvarlig for teknisk udvikling i AUDI AG.

Nem adgang
Med den nye opladningstjeneste får alle Audis e-tron-kunder, og dermed også ejere af plug-in-modeller, adgang til omkring 80 procent af alle offentlige ladestationer i Europa. Ved markedsintroduktionen er der allerede over 72.000 ladestationer til rådighed i 16 EU-lande, med yderligere otte markeder i Østeuropa, der følger om få måneder. Afregning håndteres centralt under en enkelt aftale med overskuelige standardpriser.

Tjenesten kunne ikke være nemmere at bruge. Uanset om man lader jævn- eller vekselstrøm, 11 kW eller 150 kW, har man kun brug for ét kort – e-tron-opladningskortet – for at starte opladningen. Mange ladestationer kan også aktiveres ved at scanne en QR-kode med en smartphone. Kunden skal én gang registrere sig til at bruge tjenesten i myAudi-portalen og udsteder så en opladningssession på den aktuelle ladestation. Alle opladningssessioner faktureres automatisk i slutningen af måneden. Kunder kan bruge myAudi-portalen til at se deres aktuelle opladningshistorik, gennemgå deres nuværende regninger og administrere deres aftale.

“Med e-tron Charging Service tilbyder vi faktisk en premium-opladningstjeneste forud for Audi e-trons markedsintroduktion. Produktet er skræddersyet til vores kunders behov. Vi vil løbende udvide servicen sammen med vores stærke partner Digital Charging Solutions,” udtaler Fermin Soneira, Head of Product Marketing hos Audi.

Ruteplanlægning med indlagt opladning
Længere ture med stop for opladning er lige så enkelt som selve opladningen. Turene kan planlægges enten på forhånd i myAudi-appen eller direkte i bilen. I begge tilfælde vises kunden den bedste rute med de nødvendige opladningsstop. Navigationssystemet indregner ikke kun batteriets opladningsstatus, men også trafiksituationen og den nødvendige opladningstid i sin ankomsttidsberegning. Systemet omfatter jævnstrøms-ladestationer i hele Europa, hvor Audi e-tron kan oplades med jævnstrøm, samt de fleste vekselstrøms-stationer til opladning med vekselstrøm. Opladningsplanlægningen opdateres løbende til de gældende forhold. For eksempel udregnes et alternativt forslag, hvis en planlagt lynopladningsstation ikke længere kan nås. Opladningsplanlægningen synkroniseres problemfrit mellem skærmen i bilen og i myAudi appen, og under en opladningssession vises den resterende opladningstid og batteriets aktuelle opladningsstatus i appen. Kunder kan også vælge at modtage push-meddelelser, så snart de kan fortsætte deres rejse.

Hurtig opladning med op til 150 kW
Til lange ture – f.eks. kørsel til en feriedestination – er en hurtig opladningsfacilitet afgørende. Derfor har Volkswagen-koncernen med Audi og Porsche, BMW-koncernen, Daimler AG og Ford Motor Company grundlagt joint venture-virksomheden Ionity. Audi e-tron er den første serieproducerede model, der kan oplades med op til 150 kW ved Ionity’s højtydende jævnstrøms-ladestationer. Det betyder, at man er klar til den næste lange strækning på cirka en halv time. E-tron Charging Service dækker Ionitys lynoplader-netværk, som gennemgår en gradvis udvidelse og allerede i 2020 vil omfatte 400 stationer. Det vil forsyne elbiler med primært grøn elektricitet. Derudover fuldender yderligere lynopladningsstationer fra andre udbydere Audi e-tron Charging Service rækkevidden.

Audi e-tron verdenspremiere
Der er verdenspremiere på Audi e-tron i San Francisco tirsdag den 18. september kl. 05.30 CEST. Premieren kan følges live på www.audimedia.tv eller på www.e-tron.audi.

Audi e-tron i Danmark 
Audi e-tron lander hos de danske forhandlere i starten af 2019. Der er ikke danske priser endnu.

Yderligere info og billeder
www.e-tron.audi
www.audi.dk/etron
www.audi-mediacenter.com/en/audi-tron-75

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk