cm2mcrmlu529gwrzfeq0

5 stjerner til ny Audi A4 i Euro NCAP

Den nye Audi A4 er blandt de sikreste biler i sin klasse med 5 stjerner i Euro NCAP inden for voksnes og børns sikkerhed og for beskyttelse af fodgængere. Automatisk nødbremse funktion er nu standard.

Audi A4 fik også en særlig “Euro NCAP advanced” pris for sin multicollision bremseassistent og for Audi pre sense basic, der fås som ekstraudstyr. Multicollision bremseassistent bremser automatisk A4 ned i tilfælde af en ulykke og reducerer dermed risikoen for udskridning og yderligere sammenstød. Audi pre sense basic strammer sikkerhedsselerne og lukker vinduer og soltag i farlige situationer op mod en kollision.

Et andet centralt element inden for integreret sikkerhed i Audi A4 er assistentsystemet Audi pre sense city – et advarsels- og nødbremsesystem. Ved hastigheder på op til 85 km/t kontrollerer systemet, om der er andre køretøjer eller fodgængere i vejen for bilen. Hvis der er risiko for kollision, advarer systemet føreren etapevis: først visuelt og akustisk, derefter ved et ryk i bremserne. Endelig udløses en automatisk nødbremsning hvis nødvendigt.

Audi A4 har også en række andre førerassistentsystemer til at forbedre sikkerheden. Disse omfatter undvigeassistent, drejeassistent og udstigningsadvarsel. Mens undvigeassistenten hjælper føreren med at køre udenom en forhindring, hjælper drejeassistenten med at overvåge modkørende trafik ved venstresving i lav hastighed. I en farlig situation bremser drejeassistenten A4 helt ned for at forhindre, at man drejer, mens der er modkørende trafik.

Udstigningsadvarslen minimerer risikoen for ulykker, når man åbner dørene. Lysdioder, der lyser rødt, advarer om ikke at åbne dørene, hvis andre trafikanter nærmer bagfra.

New Car Assessment Program (NCAP) blev etableret i 1997 og tester sikkerheden for nye bilmodeller. I 2015 gjorde konsortiet kravene til front- og sidekollisionstest endnu hårdere for at afspejle de faktiske uheldsscenarier endnu mere præcist.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk