wwac5vossvhwmswivldi

20 års produktion af Audi A4

Audi har nu produceret A4 modellen i 20 år på fabrikken i Ingolstadt, og med mere end seks millioner solgte biler er det den mest succesfulde Audi. Da Audi A4 erstattede den succesfulde Audi 80-serie for 20 år siden, blev det straks en bestseller, og her tyve år senere fortsætter efterspørgsel efter Audi A4 – nu i sin fjerde generation.

A4 familien er stadig hjertet af Audi mærket i dag og er meget populær over hele verden. Alene af den nuværende generation (i produktion siden 2007) har Audi allerede leveret mere end to millioner biler. Efterspørgslen er særlig stærk for Audi A4 i Kina, Tyskland og USA. På det tyske marked var hver femte Audi, der blev leveret i 2013, en A4.

Audi producerede 576.680 biler i Ingolstadt i 2013, hvoraf en tredjedel var Audi A4 Limousine, Avant og Allroad quattro modeller. Mere end 40.000 yderligere enheder af A4 Limousine kørte af samlebåndet på fabrikken i Neckarsulm, da fabrikkerne i Neckarsulm og Ingolstadt har delt produktionen af A4 siden lanceringen af den fjerde generation i 2007. I mellemtiden producerer Audi også A4 lokalt for markederne i Kina, Indien og Indonesien.

På fabrikken i Ingolstadt forbereder man sig i øjeblikket til produktionen af den femte generation A4, som vil blive lanceret i 2015. Talrige konstruktionsmæssige ændringer og andre moderniseringer er nødvendige for at producere den nye model. I den nye karosserisektion i den nordlige del af fabrikken skal der for eksempel installeres mere end 1.300 maskiner såsom robotter og svejsepistoler.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk