oyj82r2pvkgbd77htmfn

​Paris Motor Show 2016 – SEAT afslører sin produktoffensiv for 2017 og fremviser en teknologisk innovativ stand i Paris

  • Den nye SUV-crossover, som bliver lanceret i 2017, får navnet SEAT Arona
  • Først kommer SEAT med en opgradering af Leon og med femte generation af Ibiza
  • SEAT præsenterer Ateca X-Perience, som viser det fremtidige potentiale for Ateca
  • Højdepunkterne på standen omfatter et interaktivt 4D-amfiteater, en non-stop pressekonference og en bilkonfigurator med BitBrain-teknologi
  • SEAT forbereder den nemmeste mobilitetsoplevelse med udsigt til en bilbranche i forandring

SEAT har valgt Paris Motor Show som baggrund til afsløringen af detaljerne ved den største produktoffensiv i koncernens historie. Efter lanceringen af Ateca vil mærket opgradere Leon i 2017, lancere femte generation af Ibiza og fuldende offensiven med mærkets debut i crossover-segmentet med den nye SEAT Arona – et navn, som også er blevet offentliggjort i dag. Arona er navnet på en by på øen Tenerife på de Kanariske Øer samt på et sted i den italienske Piedmont-region. Den nye SEAT Arona vil blive udviklet og produceret på SEATs Martorell-fabrik i Barcelona.

SEATs topchef Luca de Meo forklarede, at “Leon, Ibiza og den nye Arona, sammen med Ateca, kommer til at styrke SEAT fra et kommercielt, finansielt og mærkeimagemæssigt synspunkt. 2017 bliver et meget specielt år for SEAT”.


Ateca X-Perience – en ny SUV-oplevelse

Koncernen fremviser den nye Ateca X-Perience i Paris, og den vil sammen med Ateca være omdrejningspunktet fra i dag og frem til den 16. oktober. Ateca X-Perience er en mere eventyrlysten offroad-version af SEATs første SUV nogensinde, som nu er blevet koncernens tredje søjle. I de første få måneder efter dens lancering er der indgået over 21.000 ordrer, blevet udført over 39 millioner hjemmesidebesøg og 1,5 millioner konfigurationer via internettet. Ateca X-Perience er inspireret af Middelhavs-kulturen, viser sin mest eventyrlystne offroad-side og er et koncept, som viser mulighederne i Ateca-familien og dens fremtidige potentiale.


SEAT standen – en 4D-oplevelse omkring mærket

Paris Motor Show er den perfekte scene for SEAT til afsløringen af koncernens vision med opkoblede biler som nøglen til fremtidens mobilitet. Og til lejligheden er den unikke iscenesættelse af en dobbelt stand noget helt nyt, som aldrig er set før på nogen biludstilling, og som er konstrueret omkring 4D-oplevelser, som giver de besøgende mulighed for at leve og mærke mærket og byen Barcelona. I tråd med den voksende rolle, som spilles af digitalisering i koncernstrategien, fungerer sloganet “SEAT Always ON!” som inspiration for, hvordan mærket iscenesætter sit image i Paris. Standen omfatter et 4D-amfiteater med en non-stop pressekonference samt en bilkonfigurator med BitBrain-teknologi til individualisering af SEAT Ateca i henhold til de besøgendes følelser og neurologiske input.

Standens udendørsområde omfatter et presselokale, en chill out-zone og et sted, hvor man kan hænge ud og leve og opleve mærket sammen med andre besøgende. Designet i Barcelona-konceptet vil også kaste lys på byen og fremhæve dens modernitet og dens rolle som internationalt benchmark, når det gælder urbant design – værdier, som deles af SEAT.


SEAT – klar til at tage tingene til næste niveau

I løbet af de næste 10 år vil bilbranchen opleve en revolution med innovationer inden for elektrificering, digitalisering, nye mobilitetstjenester og opkoblede biler. Som svar på disse udfordringer har SEAT grundlagt et Easy Mobility Team, en tværgående gruppe, som skal lede koncernens forandring, når det gælder tre primære arbejdsområder: digitalisering og R&D, kundeoplevelse og forretningsudvikling.

“Den opkoblede bil som det centrale element i brugeroplevelsen er vores vision for fremtidens mobilitet. Vi ønsker at positionere bilen som en tjeneste, der tilbyder en digital, opkoblet oplevelse”,understregede Luca de Meo. ”At bringe SEAT til næste niveau betyder, at vi ikke alene skal arbejde hårdt for at levere endnu bedre produkter og serviceydelser til vores kunder, men også udnytte denne revolution i branchen til, denne gang, at være med helt fremme, når det gælder nogle af disse nye trends. Vi drømmer om at gøre SEAT til det mærke, som kan levere de nemmeste mobilitetsoplevelser i dette hurtigt omskiftende miljø”, tilføjede han.

SEAT ønsker at være det førende mærke inden for opkoblingsmuligheder og digitalisering. Derfor er koncernen det første mærke i branchen på verdensplan, som har udviklet en app, der er kompatibel med CarPlay, således at indholdet på en iPhone kan vises og betjenes i bilen.

Målet med det andet arbejdsområde for SEAT er at forbedre kundernes købsoplevelse og alle de relaterede serviceydelser. I tråd med denne tilgang har mærket lanceret SEAT Live Store – en banebrydende platform, hvor brugerne kan få et helt tæt, individualiseret kig på alle bilens detaljer. Koncernen har også indgået en aftale med Amazon France om at markedsføre Mii by Mango via onlinedetailhandelsgiganten.

SEAT vil også koncentrere sin indsats omkring forretningsudviklingen ved at anvende økosystemer som svar på de udfordringer, som storbyer står over for, når det gælder urban infrastruktur, trafiksystemer og biler. Et eksempel på denne dedikerede tilgang er den indgåede aftale mellem SEAT og Conector omkring en opstart med speciale inden for bilbranchen og mobilitet samt implementeringen af CARNET-forskningscentret til urban mobilitet i Barcelona.


SEAT – stærk og klar til sin største produktoffensiv

Koncernens digitale forandring kommer på et tidspunkt, hvor SEAT konsoliderer sine økonomiske resultater og gør sig klar til den største produktoffensiv af nye modeller nogensinde. SEAT er på vej mod bæredygtig rentabilitet og forventer at komme ud af 2016 med et overskud. Koncernen offentliggjorde et halvårligt driftsoverskud i 2016 på 93 millioner euro, hvilket er 77 % mere end i samme periode i 2015. Desuden stiger salget for 4. år i træk med 277.100 udleverede biler frem til august. Efter lanceringen af Ateca fortsætter SEAT med lanceringen af tre nye modeller i de kommende år – den opgraderede Leon, femte generation af Ibiza og den nye SEAT Arona.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk