mv509h1tangrtbrym6u4

​Bakterier i bilens klimaanlæg er farlige for allergikere

Vinteren har været hård ved bilens ydre, men også inde i kabinen har den sat sine spor. For mindre brug af klimaanlægget henover vinteren gør, at bakterier og dårlige lugte kan sprede sig i bilen, når varmen rammer Danmark. Allergikere er særlig udsatte, men det hele kan klares med en forårsrengøring.

Henover vinteren er bilens klimaanlæg blevet benyttet væsentligt mindre, end det gør om sommeren. Nu nærmer de varme måneder sig igen, og derfor er det vigtigt, luftsystemet bliver renset, så bilens passagerer ikke bliver udsat for ubehagelige overraskelser.

I vinterens løb kan der nemlig have dannet sig bakterier og sågar skimmelsvamp i bilens klima- eller airconditionanlæg. For at fjerne dette er det vigtigt at give anlægget en forårsrengøring, og netop det sætter SEAT’s forårskampagne fokus på de kommende måneder med hjælp til bilisterne.

– Det er sjældent, at de danske bilejere tænker over, at også bilens klimaanlæg skal vedligeholdes. Men de vejrforhold, vi har i Danmark, er hårde for bilens ydre såvel som luftsystem. Derfor kan der opstå ubehagelige lugte og ske en udvikling af bakterier i klimaanlægget i løbet af vinteren. De er vigtige at få fjernet med et klimaservice, inden systemet for alvor tages i brug de kommende måneder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark.


Allergikere er særligt udsatte

Med forårsvejret over Danmark følger der måneder med nys og kløende øjne for allergikere. Men de færreste tænker over, hvordan omgivelserne kan være med til at påvirke de allergiske symptomer.

Det anslås at mere end hver femte dansker er allergiker. Dårlig vedligeholdelse kan gøre, at luftsystemet ikke får fjernet alt pollen fra den luft, der suges ind i kabinen. Hvis klimaanlægget strækker eller lugter dårlig, så er åbne vinduer løsningen i forårsvarmen, og så bliver der hvirvlet pollen ind i bilen. Et nys ved en hastighed på 50 km/t gør føreren ude af stand til at se op til 13 meter.


Få bedre udsyn efter vinteren

Udover at rengøre klimaanlægget sætter SEAT’s forårskampagne også fokus på at gøre bilen forårsklar med tilbud på skift til sommerhjul og opbevaring af vinterhjulene samt udskiftning af viskerblade.

– Udsynet er naturligvis ekstremt vigtigt for føreren, og vinteren er hård for viskebladene. Viskerbladets læbe skades af frost og is om vinteren. Beskadigede viskerblade kan efterlade striber eller trafikfilm på forruden, knirke og vibrere larmende, og så bør de udskiftes, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Med i forårskampagnen er også tilbud på letmetalfælge, dekorative trinlister med lys, lakstifter til at reparerer mindre vinterskader og et sikkerhedskit til sommerens tur sydpå samt andre accessoires hos den lokale SEAT-forhandler.


Gode råd til forårsklargøring:

  • Kontroller klima- og airconditionanlægget. Bakterier, skimmelsvamp og dårlig lugt kan fjernes med et klimaservice inkl. rens til kampagnepris på 995 kr.
  • Tjek viskerbladene – er gummiet slidt eller efterlades der spor henover ruden, bør viskerbladene skiftes
  • Udskift vinterdæk med sommerdæk og kontroller dæktryk
  • Tjek bilen for lakskader, så de kan repareres, inden der opstår rustskader

Den lokale SEAT forhandler er klar med gode råd og gode tilbud på at gøre bilen forårsklar.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk